HVEM ER CARL O. KLOSTER?

Mit fulde navn er Gern Carlo Kloster Nielsen.

Efter en forsigtig start som revisor har jeg været edb-programmør i 44 år. Det blev til 6½ år hos EDB-centralen, 28 år hos ID Centret/EDB Gruppen, 9½ år hos WM Data/Logica/CGi.

Den tid sluttede i 2013, og siden har jeg været folkepensionist.

Min fritid gik som ung med fodbold (serie 2), bordtennis og som håndboldmålmand. Et par år spillede jeg håndbold for 4 klubber samtidig. Toppen var i Hauge nogle år i 3. division.

Fritiden som ældre (58+) er gået med at lære mig selv at flyve med modelhelikoptere (meget vanskeligt), modelfly (meget lettere) og droner (absolut lettest). Desuden har jeg lært mig selv at køre på ethjulede cykler (unibikes). Hurtigt at lære, men lidt livsfarligt uden det rigtige beskyttelsesudstyr. Jeg nøjedes heldigvis med et meget forstuvet håndled.

Resten af tiden går med småreparationer på vores lille husmandssted og servicere en smule i forbindelse med pigernes interesse for heste.


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang